Du er her: Velkommen arrow Procedurer arrow Vandscanning
 
Vandscanning PDF Udskriv E-mail
 Vandscanning
 

VANDSCANNING

Udarbejdet af Ingrid Nielsen, Peter Henriksen og Agnete Vedsted-Jakobsen

Januar 2008

Navn

  • Vandscanning

http://www.gynaekologer.dk/content/view/211/115/

Indikation

Undersøgelse af livmoderens inderside. Anvendes ved mistanke om polypper og/eller fibromer i livmoderhulen.

Skriftlig patientinformation

Patientinformation om vandscanning.

Hvorfor: Vandscanning anvendes for at undersøge livmoderhulens inderside.

Hvordan: livmoderhalsen tørres af, og der lægges et tyndt kateter op i livmoderhulen.

Samtidig med ultralydsscanning sprøjtes lidt saltvand ind i livmoderhulen så der fås et nøjagtigt billede af slimhindekonturerne og dermed evt. sygelige processer.

Kateteret fjernes.

Undersøgelsen varer ca. 5 minutter.

Normale efterforløb: Undersøgelsen kan være forbundet med menstruationslignende smerter i livmoderen og lidt vandigt udflåd i timerne efter. 

Komplikationer i efterforløbet: Der kan forekomme smerter i maven og i skuldrene det første døgn. Dette skyldes, at der kan blive skyllet lidt blod ud i bughulen sammen med den anvendte væske.

Smerterne forsvinder som regel i løbet af 1-2 timer. Om nødvendigt kan der tages et smertestillende middel f. eks. Paracetamol tablet 500 mg, højst 2 tabletter hver 6.time.

Vedvarer smerterne skal gynækologen eller vagtlæge kontaktes.

I sjældne tilfælde kan der komme feber, og så skal læge også kontaktes.

Forudsætninger

  • Cave allergi over for latex (gummi).
  • Cave infektion i livmoderhalsen
  • Cave infektion i livmoderhulen
  • Udelukkelse af graviditet.

Utensilier

  • Ultralydsapparat med vaginalprobe
  • Ultralydscover og ultralydsgel
  • GU sæt og tampontang
  • Evt. væske til aftørring af portio (f. eks klorhexidin, eller NaCl 0,9 %)
  • Kateter f.eks. ernærinssonde ch. 5 eller 6, 40 cm lang.
  • En 20 ml sprøjte til at insufflere væske med.
  • NaCl 0,9 % til insufflation
  • Mulighed for billeddokumentation.

Procedure

  • Efter nødvendig afklædning lejres patienten på GU leje.
  • Der foretages ultralydsscanning af uterus, ovarier og det lille bækken til forhåndsorientering
  • Aftørring af portio.
  • Indføring af kateteret ved hjælp af tampontang.
  • 20 ml sprøjten fyldes med NaCl 0,9 %.
  • Der foretages igen ultralydsscanning samtidig med at væsken sprøjtes langsomt ind.
  • Væske insuffleres og samtidig foretages ultralydsscanning til vurdering af livmoderhulens inderside.
  • Kateteret fjernes
  • Patienten kan tage tøj på.

Alternativ procedure

  • Der kan bruges forskellig slags væske til at visualisere kaviteten. F. eks saltvand eller carbocain.

Normale efterforløb

Der er ikke behov for sygemelding og pt. kan normalt gå på arbejde lige efter.

Komplikationer

  • Ubehag og menstruations-lignende smerter, når væsken insuffleres, forekommer hos mange
  • Nogle kan have ubehag i underlivet i timerne efter, evt. ondt i skuldrene.
  • Da denne gene forværres ved øget påvirkning af peritoneum, er det vigtigt at bruge så lidt væske som muligt.
  • Under 1 % får feber og infektion efter indgrebet.
  • Allergisk reaktion for latex eller gel.

Konsekvenser på længere sigt

Infektion efter undersøgelsen kan føre til varig skade på tubae.

Ultralydsscanning er vurderet ufarlig (WFUMB reports).

Kontrol

Usikre fund af uterincaviteten kan kontrolleres ved hysteroskopi.

Registrering

  1. Diagnose                                       z03.9 Undersøgelse af personer mistænkt for sygdom
  2. Procedure                                      z01.3 Scanning af kvindens underliv
  3. Sundhedsstyrelsens databank         nej
  4. Lægemiddelstyrelsens databank     nej
  5. Andre databanker                          nej

Sygesikringens ydelsesnummer

2112 ultralydsundersøgelse

2113 vandscanning

Referenceliste

  • WFUMB reports (evidens IV)
  • Erdem M. Comparison of transvaginal ultrasonography and saline infusion sonohysterography in evaluating the endometrial cavity in pre- and postmenopausal women with abnormal uterine bleeding. Menopause 2007 sep-oct;14(5):846-52.
  • Goldstein SR. Abnormal uterine bleeding: the role of ultrasound. Radiol Clin North Am. 2006 nov;44(6):901-10.
  • Berridge DL. Saline infusion sonohysterography: technic, indications, and imaging findings. J Ultrasound Med. 2004 Jan;23(1):97-112;quiz 114-5.
  • Farquhar C. A systematic review of transvaginal ultrasonography, sonohysterography and hysteroscopy for the investigation of abnormal uterine bleeding in premenopausal women. Acta Obstet Gynecol Scand. 2003 Jun;82(6):493-504.
  • Kelekci S, Kaya E, Alan M, Alan Y, Bilge U, Mollamahmutoglu L. Comparison of transvaginal sonography, saline infusion sonography, and office hysteroscopy in reproductive-aged women with or without abnormal uterine bleeding. Fertil Steril. 2005 Sep;84(3):682-6.
  • Dijkhuizen FP, De Vries LD, Mol BE, Brölmann HA, Peters HM, Moret E, Heintz AP.

Comparison of transvaginal ultrasonography and saline infusion sonography for the detection of intracavitary abnormalities in premenopausal women. Ultrasound Obstet Gynecol. 2000 May;15(5):372-6.

 
 
Seneste opdatering ( søndag d. 20. september 2009 )
 
< Forrige   Næste >