1. Hvad er kondylomer?
Kondylomer er kønsvorter, som skyldes infektion med visse undertyper af humant papillom virus (HPV, papillom = vorte, menneskets vortevirus). Hos mere end 90 % drejer det sig om HPV undertyperne 6 og 11.

 

2. Hyppighed
Genital HPV infektion er meget hyppig. Det anslås at livstidsrisikoen for at få HPV er 50 – 80 % hos begge køn. Den synlige genitale infektion, altså kondylomer er mindre hyppig. Man anslår, at 1 % af alle kvinder har kondylomer, og at en kvindes livstidsrisiko for at få kondylomer er ca. 10 % (1).

 

3. Smitteveje
Kondylomer smitter ved direkte kontakt, hvor der overføres vortevirus. Smitte fra mor til barn ved fødslen kan medføre kondylom og larynxpapillom hos barnet, hvilket dog er meget sjældent. Inkubationstiden er 3 uger til 9 måneder, i gennemsnit 2-3 måneder. Almindelige vorter kan overføres fra for eks. fingre (HPV 2 og 4) til anogenital området og give anledning til forandringer, der ikke klinisk kan skelnes fra kondylomer.

 

4. Symptomer
Kondylomer kan dels give lokale gener som irritation, kløe og svie dels kosmetiske gener. Infektionen vil for de fleste være psykisk belastende med påvirket selvfølelse og seksual-liv.

 

5. Infektionens forløb
Kondylomerne forsvinder som regel af sig selv i løbet af 6 til 9 måneder, men de kan også findes i huden i måneder og år. Kondylomerne sidder stort set overalt i det anogenitale område især i vulva og perianalt, mindre hyppigt i vagina og på cervix. De typiske fligede, blomkålslignende, lyserøde og sprøde kondylomer findes ofte på fugtige overflader. På tørre overflader har kondylomerne oftest en mere forhornet overflade og kan ligne almin-delige vorter.

 

6. Diagnostik
Det kliniske billede er ofte så karakteristisk, at diagnosen stilles blot ved inspektion. I tvivlstilfælde vulvoskoperes efter pensling med 2-5 % eddikesyre. Biopsi er indiceret i tvivlstilfælde, specielt ved mistanke om VIN, som kan skyldes onkogene HPV typer. Kvinder med kønsvorter bør undersøges for venerea især klamydia.

 

7. Behandling
Evidensen for behandling er II.a. Behandlingen er rettet alene mod synlige kondylomer især de, som generer fysisk. Derudover er indikationen nærmest at regne for kosmetisk. Alle metoder til lokalbehandling har bivirkninger, og det er vigtigt at disse ikke bliver værre end selve kondylomerne. Der findes ikke én veletableret bedste behandling, og der ses ofte tilbagefald.

Behandlingen består i en lokal destruktion af vorterne ved påsmøring af cellegifte, fysisk fjernelse ved afklipning eller elektrodestruktion eller fjernelse qua stimulering af den immu-nologiske bekæmpelse. Ved lokalbehandlingerne ses ofte lokal rødme, svie, kløe, ulcerationer, depigmentering og ardannelse som ofte er så udtalt, at behandlingen må indstilles (2,3). Kvinder med behandlingsrefraktære kondylomer bør frarådes rygning, da der er korrelation til vorteudvikling.

 

• Podophyllotoxin (Codyline, Wartec) liniment eller creme x 2 dagligt i tre dage.    Gentages hver uge i op til 3 måneder. Tilbagefald hos 16-34 % (3,4). Behandlingen admini-streres oftest af kvinden selv.

• Podofyllin (10-20 %) påsmøres af lægen 1-2 gange ugentligt i op til 6 uger. Skal afva-skes i starten 1-4 timer efter gradvis stigende til 9 timer efter påsmøringen. Det bør kun anvendes til eksterne kondylomer og ikke til gravide på grund af potentielle teratogene/onkogene effekter og maksimalt i en mængde på 0,5 ml, da der ved absorption kan være alvorlige systemiske bivirkninger. Tilbagefald hos 21-45 % (3,49.)

• Imiquimod creme (Aldara, et immunmodulerede middel) påsmøres en gang dagligt ved sengetid 3 gange ugentligt og afvaskes om morgenen, dog højest i 16 uger. Tilbagefald ses her hos 13-19 % (3,4). Gravide må ikke anvende podofyllin eller imiquimod (5).

• Andre behandlinger er pensling med trikloreddikesyre (gravide), kirurgisk ekstirpation, frysning, diathermi, laserbehandling eller interferon (5,6,7). Frysning foretages med fly-dende kvælstof ca. hver anden uge i 2 til 3 måneder. Frysningen foretages individuelt uden eller med lokalanæstesi – oftest Lidokain, som kvinden selv kan påføre før kon-sultationen.

 

8. Kontrol
Da der er recidiv hos 10-50 %, anbefales klinisk kontrol efter cirka 3 måneder (8).

 

9. Partnerbehandling
Kun partnerbehandling ved synlige kondylomer.

 

10. Forebyggelse
Kondom anbefales ved sex med ny partner, så længe der er synlige kondylomer. Kondom anbefales også ved lokalbehandling for at undgå at partner får bivirkninger heraf. Kondom anbefales fremdeles generelt som beskyttelse mod seksuelt overførte sygdomme; men beskytter kun de slimhinder der er dækket af det.

 

11. Vaccination
Kønsvorter kan næsten 100 % forebygges ved vaccination mod HPV type 6 og 11. HPV type 6 og 11 er inkluderet i vaccinen Gardasil (9).

 

12. Kondylomer og cervikal dysplasi
HPV typerne 6 og 11, som findes i kondylomer betegnes som lavrisiko typer, fordi de stort set aldrig findes i ondartet væv. Alligevel har kvinder, der har/har haft kondylomer en øget risiko for livmoderhalskræft sammenlignet med kvinder, der aldrig har haft kondylomer. Dette skyldes, at de HPV typer, som giver celleforandringer (høj-risikotyper som HPV 16 og 18) smitter på samme måde som kondylomer.

 

13. Patient information.
Kønsvorter, som skyldes et vortevirus, HPV, smitter ved direkte hud-til-hud (slimhinde-slimhinde, slimhinde-hud) kontakt ved samleje/seksuel kontakt med en, der allerede har infektionen. Smittetidspunktet kan være svært at afgøre, fordi virus kan have været til ste-de i en ikke-synlig form i meget lang tid. Smittebæreren har muligvis aldrig haft synlig infektion.

Kønsvorter kan behandles, men det kræver tålmodighed, for det kan tage måneder. Måske skal der bruges flere behandlingsmetoder før kønsvorterne forsvinder. Uanset hvilken metode der anvendes, kan der komme nye udbrud (10-60 %) – dette er altså ikke nødvendigvis tegn på ny infektion eller svigt af behandlingen.

Kondom beskytter ikke fuldstændigt mod infektionen. Partner/partnere bør informeres om infektionen så han/hun/de kan blive undersøgt og eventuelt behandles. Der skal undersøges for klamydia, en anden hyppig infektion, der kan være uden symptomer, og celleprøve fra livmoderhalsen for at afsløre mulige celleforandringer, hvis prøven ikke er foretaget indenfor de sidste tre år. 

 

14. Sygesikringens ydelsesnumre
Biopsi           2101
Vulvabiopsi   2117
Fj. af svulst   3109
Anoscopi       2303
Kolposcopi    2304
Vulvoscopi    2307
Kryobehandling  3107
Thermobehandling 3107

 

 

15. Referencer.
1. Koutsky L. Epidemiology of genital human papillommavirus infection. Am J Med 1997;102:3-8.
2. Kodner CM, Nasraty S. Management of genital warts. Am Fam Physician 2004;70:2335-42.
3. Wiley DJ, Beutner K. Genital warts. Clin Evid 2004;11:2089-2103.
4. French L, Nashelsky J, White D. What is the most effective treatment for external genital warts ? J Fam Pract 2002;51:313-6.
5. Bergman A, Bhatia NN, Broen EM. Cryotherapy for treatment of genital condylomata during pregnancy. J Reprod Med 1984;29:432-5.
6. National guideline for the management of anogenital warts. Clinical Effective-ness Group. Sex Transm Infect 1999; 75(suppl 1):71-5.
7. Stone KM, Becker TM, Hadgu A, Kraus SJ. Treatment of external genital warts: a randomised clinical trial comparing podophyllin, cryotherapy and electrodesiccation. Genitourin Med 1987;6:90-2.
8. Sexually transmitted diseases treatment guidelines 2002. Centers for Disease Control and Prevention. MMWR Recomm Rep 2002;51:1-78.
9. Giuliano A. Gardasil: Setting the Standards for HPV Vaccines.Protecting Women`s Health Together. Symposium, Eurogin 2007;Abstract Book:2-7.