ULTRALYDSKANNING

Udarbejdet af Suzan Lenz og Ingrid Nielsen

November 2007 – revideres ved behov og senest 2012

1.    Navn

Ultralydsscanning

2.    IT adresse på DKOS hjemmeside

http://www.gynaekologer.dk/content/view/218/115/ 

3.    Indikationer

Ultralydscanning er et unikt redskab i gynækologi og obstetrik. Det er vanskeligt, at finde en diagnostisk situation, hvor ultralyd ikke bidrager. Ultralyd er gynækologens bedste værktøj. Der findes heller ingen kontraindikation for ultralyd; almindelig diagnostisk ultralyd er ufarlig (WFUMB reports) og smertefri.

4.    Skriftlig patientinformation

Gynækologer anvender ultralydsscanning til at vurdere livmoder og æggestokke. Ved graviditet kan fosterets tilstand vurderes. Læs eventuelt uddybende information om scanning på vores hjemmeside. www.gynækologer.dk

Undersøgelsen foregår normalt gennem skeden, mens kvinden ligger på det gynækolo-giske leje. Undersøgelsen kan suppleres med eller erstattes af scanning gennem huden på maven. Scanning gennem skeden giver de bedste informationer. I sjældne tilfælde scannes gennem endetarmen. Hvis kvinden er jomfru eller hvis det er et barn, der skal scannes undgår lægen at scanne gennem skeden.

For at skabe kontakt mellem scanner og huden anvendes ultralydsgel. Det føles koldt, når det kommer i kontakt med huden. Undersøgelsen gør ikke ondt og den er ufarlig.

Kvinden må ikke have allergi overfor latex (gummi), idet ultralydsproben dækkes med et kondom, som er fremstillet af latex. Der kan f. eks anvendes en plastikpose i stedet for. Ved allergi overfor scanning gel anvendes vand.

Der er ingen komplikationer til selve proceduren. Der kan forekomme lidt ekstra udflåd umiddelbart efter pga. ultralydsgelen.

5.    Forudsætninger

·         Allergier respekteres

·         Ultralydsapparat med en vaginalprobe med frekvens på 5-8,5 MHz. Jo nærmere det undersøgte område er, jo højre frekvens. Dvs. at 8,5 MHZ er bedst til cervix, mens 5 MHz er bedst til fibromyomer.

·         Til abdominal scanning anvendes en probe med frekvens på 2-5 MHz. 3,5 MHz er mest anvendt, men det afhænger selvfølgelig af patientens tykkelse.

·         Det skal helst være muligt at gemme billeder (evt. video) til dokumentation.

·         Af hygiejniske grunde dækkes den vaginale ultralydsprobe med en hætte, som oftest er et kondom fremstillet af latex. Ved allergi for latex kan man i stedet anvende en plastikpose.

·         Gynækologen skal have kendskab til ultralydsscanning og kunne tolke både normale og abnorme fund, samt kende egne begrænsninger ved unormale fund. I tvivlstilfælde kan kvinden henvises til undersøgelse (second opinion) hos kollega i praksis eller på sygehus.

·         Ultralydsassistenten arbejder under gynækologens supervision og ansvar.

6.    Utensilier

Gynækologisk leje

·         Et ultralydsapparat med tilhørende vaginalprobe og helst også abdominalprobe

·         Ultralydsgel

·         Ultralydscover

·         Der bør være mulighed for billeddokumentation, enten papirbilleder eller elektronisk lagring evt. video

7.    Procedure

·         Undersøgelsen bør foregå i et tempereret rum

·         Patienten informeres om at scanningen foregår gennem skeden, og - hvis det er muligt - at hun kan følge undersøgelsen på skærmen

·         Patienten tager tøjet af underkroppen og anbringer sig på det gynækologiske leje

·         Ultralydsproben påføres ultralydsgel og dækkes med en ultralydshætte (kondom). Der anbringes lidt ultralydsgel uden på hætten for at lette indføringen gennem introitus

·         Lægen anbringer sig i den stilling, der er bedst for den enkelte for at undgå vrid i kroppen. Lægen skal også have let ved at se ultralydsapparatets skærm og adgang til betjening af tastaturet. Mulighederne kan være at sidde/stå mellem pt’s ben eller ved siden af patienten.

·         Ultralydsproben føres roligt ind i vagina og scanning begynder.

·         Systematiser undersøgelsen og beskrivelsen f.eks. således:

o       Scan livmoderen fra side til side i sagitalplanet. Fremstil og vurder kaviteten, endometriet og strukturer i myometriet.

o       Vend proben 90 grader og scan op/ned i livmoderen. Herved fås en bekræftelse på den saggitale dimension.

o       Højre ovarium og adnex scannes i to planer.

o       Venstre ovarium og adnex scannes i to planer.

o       Noter blærens fyldning

o       Registrer andre fund (fri væske, udfyldninger mv)

o       Dokumenter relevante fund ved foto eller video

·         Forklar for patienten, hvad du ser. Det hjælper til at aflede fra undersøgelsen.

·         Fjern proben roligt.

·         Fjern cover og aftør proben for gel.

·         Proben aftørres

·         Hvis der ikke skal foretages yderligere, tager kvinden tøjet på igen.

·         Relevant foto udleveres til patienten (papir eller print) eller sendes til patienten via E-mail eller SMS.

(Lenz S 2006 a+b)(evidens IV)

7a. Alternative procedurer

·         Hvis kvinden er jomfru kan hun scannes med virgoprobe, gennem huden på maven, eller i sjældne tilfælde rektalt.

8. Normalt efterforløb

·         Ingen forholdsregler bagefter.

·         Kvinden informeres om undersøgelsens resultat og den videre plan. Billeder virker stærkt, og patienter kan have behov for at tale om billederne og om, hvordan fundene skal tolkes.

9. Komplikationer

·         Allergisk reaktion for latex eller gel.

10. Konsekvenser på længere sigt

Ingen. Almindelig diagnostisk ultralydscanning er vurderet ufarlig (WFUMB reports). Sikkerhed ved kontrastscanning, Doppler scanning og ved 3-D scanning er uafklaret; der er mulighed for cavitation ved kontrast scanning (Jenne 2001; Jakobsen et al.2005) og for høj energitilførsel til vævene ved Doppler og ved 3-D scanning. (Bly et al. 2005). Leverandørerne af ultralydapparaterne har testet disse for den givne energi ved scanningen og vil kunne oplyse, at apparaterne opfylder visse sikkerhedskriterier.

11. Kontrol

Usikre fund kan kontrolleres ved ultralydscanning ved en ny konsultation. Diagnostiske problemstillinger, som ikke løses ved scanningen, anbefales kontrolleret ved relevante blodprøver, fx CA125 ved ovarie cyster og hCG ved mistanke om ekstrauterin graviditet.

12. Registrering

1.      Procedure                                                         z01.3 Scanning af kvindens underliv

2.      Sundhedsstyrelsens databank                    nej

3.      Lægemiddelstyrelsens databank                 nej

4.      Andre databanker                                           nej

13. Sygesikringens ydelsesnummer

2112             Patienter, som ikke er henvist til fertilitetsbehandling

2190             Patienter henvist til fertilitetsbehandling

Ydelseshonoraret gælder for kvindens underliv og kun dette.

14. Referenceliste

1.      Barnett SB, Ter Harr GR, Ziskin MC, Nyborg NL, Maeda K, and Bang J. Current Status of Research on Biophysical Effects of Ultrasound. Ultrasound in Med & Biol 1994; 20: 205-218 (evidens 4).

2.      Barnett SB, Rott HD, Ter Haar GR, Ziskin MC, Nyborg WL, and Maeda K. The Sensitivity of Biological Tissue to Ultrasound. Ultrasound in Med & Biol (evidens 4).

3.      WFUMB Symposium on Safety and Standardization in Medical Ultrasound: Issues and recommendations regarding thermal mechanisms for biological effects of ultrasound.  Barnett SB, Kossoff G, eds. Ultrasound in Med & Biol. 1992; 18 (No. 9) (evidens 4)

4.      Barnett SB. WFUMB Symposium on Safety of Ultrasound in Medicine: Conclusions and Recommendations Regarding Thermal and Non-Thermal Mechanisms for Biological Effects of Ultrasound. Ultrasound in Med & Biol 1998; 24: S1; 1-55 (evidens 4).

5.      Lenz S: Gynecology. In Basics of clinical ultrasound. Pp 149-56. Eds. M Høgholm Pedersen, M Bachmann Nielsen & B Skjoldby. UltraPocketBooks 2006, Copenhagen (evidens 4).

6.      S Lenz: Vaginal Ultrasound: how to get started. European Clinics Obstet Gynaecol 2006; 2: 47-50 (evidens 4).

7.      Jenne J: Cavitations in biologic tissues. Ultraschall med 2001; 22: 200-207

8.      Bly S, van den Hof MC: Diagnostic Imaging Commitee, Society of obstetricians and Gynaecologists of Canada. J Obstet Gynaecol Can 2005; 27: 572-80 (evidens 4).

9.      Jakobsen JA, Oyen R, Thomsen HS, Morcos SK;members of contrast mesia safety committee of European Society of urogenital radiology (ESUR): Safety of ultrasound contrast agents. Eur Radiol 2005; 15: 941-5 (evidens 4).