|
Udskrabning fra livmoderhulen |
|
|
|
Abrasio-Vabrasio Uteri, patientinformation
Definition:Udhentning af slimhinde fra livmoderens inderside.
Formål:
At opnå prøve af slimhinden fra livmoderens indre til mikroskopi.
Dette giver mulighed for at forklare og behandle blødningsforstyrrelser. Indgrebet kan også være blødningsstandsende.
Procedure:
Der indføres et tyndt sug gennem livmodermunden, hvorigennem der udsuges materiale. Dette kan udløse smerter som ved menstruation, hvorfor der sommetider anlægges lokal-bedøvelse.
Efterforløb og forholdsregler:
Der kan være blødning i 2-7 dage. Så længe blødningen varer, frarådes kar- eller havbad, samleje og tamponbrug. Ved kraftig blødning, smerter eller feber, kontaktes speciallægen, egen læge eller skadestue/vagtlæge.
Kontrol og svar:
Mikroskopisvar foreligger efter én uge, og kan indhentes telefonisk eller ved aftalt kontrol. Efterbehandling, hormonbehandling eller øvrige konsekvenser vil da kunne drøftes.
|
|
Seneste opdatering ( lørdag d. 2. september 2006 )
|