URIN-INKONTINENS/UFRIVILLIG VANDLADNING
Ved inkontinens forstår man en tilstand med ufrivillig vandladning som følge af enten et øget pres på blæren ("stress"), f.eks. ved løft, hoste eller nysen; eller pludselig vandladningstrang ("trang") der fører til ukontrollabel vandladning. Ofte kan det være en blanding af disse 2 tilstande
UNDERSØGELSER HOS LÆGEN OPFATTER OFTEST
Undersøgelse af underlivet (gynækologisk undersøgelse)
Urin-undersøgelse
Vandladningsskema, hvor kvinden skriver ned hvor meget væke hun drikker i løbet af døgnet og måler, hvor meget urin der kommer ved hver vandladning
Evt. ble-vejningstest som er et mål for, hvor meget urin, ma læker ved inkontinens
Evt. blæreundersøgelse, en såkaldt cystoskopi hvor blære kigges efter for forandringer vhja en tynd kikkert
BEHANDLING
Nogle gange kan problemerne afhjælpes med blæretræning, hvor patienten træner i at holde vandet 2-3 timer, og optræning af bækkenbundsmusklerne (knibeøvelser), andre gange med hormonbehandling fortrinsvis efter overgangsalderen (enten som creme eller stikpiller i skeden).
Medicinsk- ikke hormonbehandling- vil oftest blive foretrukket ved "trang"-inkontinens, medens "stress"-inkontinens hyppigt søges afhjulpet med operation.
HORMONBEHANDLING
Kvindeligt hormon østrogen kan gives lokalt i skeden som stikpiller, creme eller som en hormonring. Normalt er der ingen bivirkninger ved denne behandling.
Østrogen kan også gives som behandling med tabletter, plastre eller som hud-creme/gel.
MEDICINSK TABLETBEHANDLING
Bivirkninger: der kan opstå er mundtørhed, øget puls eller tågesyn og forstoppelse. Bivirknngerne forsvinder når man stopper med tabletterne.
OPERATION
Foregår på sygehus. Der er flere operationstyper. Specialafdelingen afgør, hvilken man vil vælge i det pågældende tilfælde.
|