Om hjemmesiden

Den praktiserende gynækologs uddannelse:

Den praktiserende gynækolog er en speciallæge, der i en årrække efter embedseksamen har beskæftiget sig med kvindesygdomme, fødselsvidenskab og beslægtede specialer på hospitalsafdelinger. Under og efter denne uddannelse har speciallægen ajourført sin viden ved deltagelse i teoretiske og praktiske kurser.
 
 
Du er her: Velkommen arrow Info arrow Sygdomme og behandlinger arrow Ufrivillig barnløshed - behandling
 
Ufrivillig barnløshed - behandling PDF Udskriv E-mail

Hormonstimulation:

Hos visse kvinder er det tilstrækkeligt at stimulere med tabletter. Dette gælder ofte ved Poly Cystisk Ovarie Syndrom (PCO-S). Det kan dreje sig om en grundbehandling med metformin og cyklisk behandlig med clomifencitrat. Gynækologen vil kontrollere virkningen med UL-skanninger.
 
Er det utilstrækkeligt kan man gå videre med
 

Inseminationsbehandling forudgået af hormonstimulation:

En typisk cyklus er clomifencitrat og 3 hormon-indsprøjtninger (tages SELV derhjemme!) og så UL-skanning på ca. 11. cyklusdag. Ægblærerne vil da normalt være 12-14 mm og der må højst være 3 modne.
Så tages der en indsprøjtning efterfølgende dag om aftenen og insemination yderligere 1½ døgn senere.
På inseminationsdagen aflevere manden en frisk sædprøve; klinikken foretager en oprensning og 1½- 2 timer senere lægges sædkoncentratet forsigtigt op i kvindens livmoder.
 
Begge behandlinger forudsætter passage igennem æggelederne og en tilstrækkelig god sædkvalitet.
Hvis man under udredningen opdager at dette ikke er OK og ikke kan forbedres ved operation (ved lukkede æggeledere), vil gynækologen foreslå henvisning til reagensglasbehandling (IVF) evt. med mikroinsemination (ICSI).
 
Medicinen: Metformin laves af mange firmaer. Clomifencitrat hedder Pergotime©.  FollikelStimulerende Hormon (FSH) findes som Menopur©; Gonal F© og Puregon©. Det ægløsnende hormon findes som Pregnyl© og Ovitrelle©.
At tage hormonindsprøjtningerne er ikke så svært som man tror på forhånd.
Seneste opdatering ( søndag d. 10. september 2006 )
 
< Forrige   Næste >