Er du medlem bedes du logge ind for at få adgang til sidens adgangsbeskyttede indhold.

Sundhedsstyrelsens vejledning om p-piller

Vejledende materiale til læger og p-pillebrugere om p-piller

 

22. april 2014, Opdateret 29. april 2014
Den europæiske bivirkningskomité har for nyligt afsluttet en gennemgang af risikoen for blodpropper (VTE) ved p-piller og anden prævention med hormonkombinationer. Hormonprævention af kombinationstypen indeholder to typer hormoner, et østrogen og et progesteron, og findes som piller, plaster og vaginalring.

KVINDER, DER TAGER P-PILLER AF KOMBINATIONSTYPEN UDEN PROBLEMER, KAN FORTSÆTTE BRUGEN

Vurderingen giver ikke anledning til, at kvinder, der bruger p-piller eller anden prævention med hormonkombinationer uden nogen problemer, skal stoppe med at tage dem.

INFORMATION OM RISIKOEN FOR BLODPROPPER ER VIGTIG

Det er dog vigtigt at p-pillebrugere informeres om risikoen for venøse blodpropper, og hvilke symptomer de skal være opmærksomme på. Derudover er det vigtigt, at læger overvejer den enkelte kvindes risikofaktorer, før ordination af p-piller.

Sundhedsstyrelsen har derfor i samarbejde med de øvrige europæiske lægemiddelmyndigheder udarbejdet vejledende materiale til læger og patienter.

VEJLEDENDE MATERIALE TIL LÆGER OG BRUGERE

Det vejledende materiale indeholder:

En tjekliste til læger for at understøtte konsultation inden ordination af præparaterne: Word / PDF
Et kort til brugere med information om præparaterne og symptomer på blodpropper: Word / PDF
INFORMATION TIL MAH'ER OM DISTRIBUTION AF MATERIALET I PAPIRVERSION

For at sikre let tilgængelighed af materialet skal firmaer, der har markedsføringstilladelserne (MAH'er) for de relevante præparater, endvidere sørge for, at papirkopier af materialet bliver tilgængelige for de relevante læger.

MAH'er for nyere hormonelle kontraceptiva af kombinationstypen, der indgik i referral artikel 31 af Direktiv 2001/83/EC1, forventes at downloade, printe og distribuere ovenstående materiale.

Sundhedsstyrelsen anbefaler kraftigt, at de involverede firmaer samarbejder om opgaven, så lægerne i videst muligt omfang modtager ét brev med et passende antal kopier af materialet samt information om, at yderligere materiale kan rekvireres via download på denne hjemmeside.

Modtagerne for distributionen af materialet skal omfatte praktiserende læger, Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi, Sex og Samfund, Danske Patienter og apoteker.

YDERLIGERE INFORMATION OM VURDERINGEN

Sundhedsstyrelsen har tidligere informeret om EU-gennemgangen: EU's bivirkningskomité bekræfter fordelene ved alle typer p-piller

Sundhedsstyrelsen har i januar 2014 udsendt breve til de lægefaglige organisationer vedrørende konklusionerne af EU-gennemgangen. Brevet kan læses her: Direkte meddelelser (DHPC) sendt ud til sundhedsprofessionelle.

1) Gennemgangen inkluderede alle præventionstyper med lavdosis østrogen og følgende progesteroner: chlormadinon, desogestrel, dienogest, drospirenone, etonogestrel, gestodene, nomegestrol, norelgestromin and norgestimate.

UdskrivE-mail

Patientnyheder

Focus på PCO

Lørdag d. 20. februar var der et temanummer om polycystisk ovariesyndrom i BT, hvor flere kolleger havde bidraget. Håbet var, at udbrede kendskabet til PCOS i befolkningen, hvor det estimeres, at 17% af de danske kvinder kan have grader af PCOS.

 Se artiklen her.

 

Vulva = kvindens ydre kønsorgan

Oplysninger om vulva og vulvasygdomme kan findes på www.dsvl.dk

Sundhedsstyrelsens vejledning om p-piller

Vejledende materiale til læger og p-pillebrugere om p-piller

Læs mere…

Ny hjemmeside = nyt log ind

Velkommen til DFKO's nye hjemmeside.

Bemærk venligst at dit log ind til den gamle hjemmeside ikke kan benyttes.

Der er udsendt nye log ind-oplysninger inkl. en kort vejledning til alle DFKO's medlemmer via e-mail.

Ændring i HPV-vaccinations­programmet

til et to-dosis program

I det danske børnevaccinationsprogram er HPV-vaccination til piger placeret i 12-års alderen, og pigerne i denne aldersgruppe skal fremover kun have to stik med HPV-vaccine mod tidligere tre stik.

Læs mere…

Kalender

Ingen begivenheder