Er du medlem bedes du logge ind for at få adgang til sidens adgangsbeskyttede indhold.

Overgangsalderen

Overgangsalderen (klimakteriet) er betegnelse for perioden, hvor produktionen af de kvindelige kønshormoner (østrogen og progesteron) bliver uregelmæssig og til sidst ophører. Overgangsalderen spænder fra begyndelsen af 40'erne til et stykke op i 50'erne.

Menopause

Menopausen er tidspunktet for den sidste blødning. Gennemsnitstidspunktet for menopausen har ikke ændret sig de sidste århundreder og ligger her i landet på godt 50 år.

Symptomer i overgangsalderen

Uregelmæssige blødninger

Æggestokkenes svingende hormonproduktion i begyndelsen af overgangsalderen giver tendens til uregelmæssige blødninger. I den frugtbare periode udskilles to hormoner med næsten urværksmæssig præcision: Østrogen udskilles gennem de første 14 dage, hvorefter progesteron er det dominerende hormon de sidste 14 dage efter ægløsningen og frem til næste blødning.
Blødningsforstyrrelserne skyldes derfor først og fremmest mangel på progesteron, men samtidig sker der uregelmæssig dannelse af østrogen. Disse blødningsforstyrrelser er helt ufarlige, men kan være ubehagelige på grund af varigheden og styrken. Blødningsuregelmæssigheder i overgangsalderen hænger sammen med, at ægløsningen ofte udebliver.

Hede-svedeture

Hede-svedeture kan være et meget generende fænomen i overgangsalderen. Generne kan vare fra nogle få måneder op til 10 år.
Hvad, der præcist er årsagen, er ikke helt afklaret. Det mest sandsynlige er uregelmæssig udskillelse af nogle regulator-hormoner omkring hypofysen, der indirekte påvirker kroppens temperaturkontrol.
Disse hormoner danner i den frugtbare del af kvindens liv et regelmæssigt samspil med hormonerne fra æggestokkene.
I overgangsalderen stiger produktionen af regulatorhormoner i takt med, at hormonerne fra æggestokkene svinder bort.
Generende hedeture opleves af 70% af alle kvinder, men kun ca. 20% har svære symptomer i mere end 5 år.

Behandling af gener i overgangsalderen

Ønsket og behov for behandling skyldes hos mange, at hede-svedeturene er ledsaget af problemer med søvnløshed, forstemthed, træthed og symptomer med ømhed i leddene.
Man kan naturligvis ikke tale om en abnorm tilstand og langt mindre om en sygdom. Mange kvinder kan da også ved den erkendelse og psykologisk bearbejdning af generne mindske virkningen og klare sig uden yderligere behandling.
Hormonbehandling vælges herhjemme af ca. 25%. Antallet har været faldende inden for de sidste 5 år pga. diskussion om fordele og risici. Behandlingen vil altid være individuel og bestemmes af hvilken fase i overgangsalderen, kvinden befinder sig, symptomernes sværhedsgrad og eventuel risikodisponerende forhold.

Første fase

Første fase er perioden op mod sidste blødning.

Her vil blødningsproblemerne dominere. Da mangel på progesteron hormonet oftest er årsagen, kan man vælge at tilføre 10 til 12 dages gestagen hormon (erstatningshormon for progesteron) i hver cyklus. Dette gives som en tablet typisk fra 15. til 25. dagen regnet fra 1. blødningsdag.

Imidlertid kan kvinden, hvis menstruationerne udebliver i en ret tidlig alder, godt have ægløsning i nogle perioder.

Beskyttelse mod graviditet kan derfor være af betydning, og p-piller vil kunne anvendes både til regulering af blødninger og som svangerskabsforebyggelse (prævention). Man skal være opmærksom på, at kvinden ikke må have disposition til hjertekarsygdom og helst ikke ryge, hvis p-piller skal anvendes efter 40-års alderen. Hos normalvægtige, ikke-rygende kvinder uden disposition til hjertekarsygdom kan anvendelsen af p-piller i princippet fortsætte frem til menopausetidspunktet.

P-pilleprincippet er også overført til en vaginal ring, som kvinden selv skifter hver 3. uge (NuvaRing®) og til et plastersystem (Evra®), hvor plastret skiftes hver uge. Ringen og plastret giver samme hormonpåvirkning af kroppen som almindelige p-piller, men kan anvendes i lavere dosering fordi nedbrydningen i leveren er mindre.

En særlig mulighed er oplægning af en hormonafgivende spiral (Mirena®), der virker lokalt i livmoderen (som en minipille). Hormonmængden, der når ud i blodet, er ganske ringe. Denne metode gør blødningerne svagere, evt. stopper de helt, og samtidig ydes der effektiv beskyttelse mod graviditet.

Endelig kan man, hvis hede-svedeturene er til stede samtidig med, at blødningerne bliver uregelmæssige, vælge at erstatte både østrogen og progesteron hormonet med en egentlig hormon terapi (HT), der oftere anvendes efter menopausen.

Anden fase

Anden fase er perioden umiddelbart efter menopausen. Pga. ophør med hormonproduktion i æggestokkene, bliver hede-svedeturene og ledsagesymptomer mere udtalte og når et maksimum efter 3-4 måneder. Antallet af hedeture varierer fra ganske få til over 30 pr. døgn.

Østrogen hormon virker effektivt på hede-svedeturene. Østrogen hormon alene kan imidlertid normalt kun benyttes af kvinder, der har fået fjernet livmoderen, fordi hormonet udgør en risiko for ondartet udvikling af slimhinden i livmoderen.

Østrogen kan gives som tabletter, plastre, gel, eller sjældnere som indsprøjtning. Hos kvinder, der fortsat har livmoderen intakt, kombineres østrogen med et gestagen hormon som kombinations-behandling. Hermed opnås både virkning på hede-svedeturene og beskyttelse mod slimhindestimulationen i livmoderhulen.

De første år efter menopausen gives oftest en sekvens-behandling, der efterligner forholdene i den normale menstruationscyklus med månedlig blødning. Som regel er der ingen bivirkninger ved behandlingen. Nogle kvinder oplever forbigående vægtøgning. Det kan skyldes ophobning af væske, der også kan give brystspænding og forbigående øgning af appetitten.

Gennemsnitlig sker der ingen vægtøgning, men kvinden skal være opmærksom på, at stofskiftet ændrer sig efter menopausen, således, at kaloriebehovet falder omkring 20%. Kombinationsbehandlingen gives som tabletter, plaster eller som en kombination af gel, plaster, næsespray og tabletter.
Den hormonafgivende spiral kan også erstatte tablet indtagelse af gestagen hormon og kombineres med østrogen i tablet, plaster eller gel.
Der er ingen forskel i virkningen på overgangsaldersymptomerne af de forskellige behandlinger, men der kan være individuelle forskelle på, hvorledes tabletter tåles i forhold til plaster eller gel.
Gel og plaster giver større mulighed for individuel østrogen dosering i forhold til de forskellige typer af tablet kombinationer.

Tredje fase

Tredje fase begynder nogle år efter sidste blødning. Hede-svedeturene er aftagende hos de fleste, men en del ønsker at fortsætte med hormonbehandling pga. effekten på humør, energi, sexliv og eventuelt. ledproblemer.

Hormonbehandlingens virkning på disse forhold er individuel og ikke lige veldokumenteret. Behandlingen har imidlertid en dokumenteret effekt på afkalkning af knogler. Effekten på hjertekarsygdom har været meget omdiskuteret. Der er ingen tvivl om, at risikoen for veneblodprop er øget fra ca. 10 til ca. 20 pr. 10.000 kvinder. Tidligere undersøgelser har vist meget positive resultater for hormonbehandlingens forebyggende virkning på åreforkalkningssygdomme (blodprop i hjertet) og i en vis udstrækning over for udvikling af demens.

Nyere forskningsresultater fra USA kan imidlertid ikke bekræfte de tidligere undersøgelser. Dette fremgår af tabellen i første spalte, der viser nogle resultater fra den store WHI (Women's Health Initiative) undersøgelse.

Undersøgelsen er den største af sin art med anvendelse af lodtrækningsprincip for +/-behandling med vurdering af ca. 27.000 kvinder. Resultater fra undersøgelsen har været løbende offentliggjort siden 2002. De deltagende amerikanske kvinder adskilte sig imidlertid betydeligt fra gruppen af danske kvinder, der normalt udskrives hormoner til, f.eks. med alder (> 65 år), overvægt og forhøjet blodtryk.

Risiko for brystkræft

Især risikoen for brystkræft hører med i vurderingen af fordele og risici ved hormonbehandling. En lille, men målbar øget risiko ved længerevarende (> 5 år) hormonbehandling er påvist i adskillige undersøgelser.

Risikoen er større ved kombinationsbehandling end ved ren østrogenbehandling. Således har sene resultater fra WHI undersøgelsen ikke vist øget risiko for brystkræft efter mere end 6 års behandling med ren østrogen hormon. Der ser ikke ud til at være væsentlig forskel på typerne af kombinationsbehandling (hormonsammensætningen, plastre, tabletter). Herhjemme udvikler 10 ud af 100 kvinder brystkræft, hvis man ser på hele livsforløbet. Der er 4000 nye tilfælde pr. år, men heldigvis langt færre, der dør af sygdommen. Kombinationsbehandling i 10 år vil medføre to ekstra tilfælde af brystkræft blandt 100 hormonbehandlede kvinder. Den øgede risiko for brystkræft synes at svinde meget hurtigt efter ophør med behandlingen. Fortsat hormonbehandling i tredje fase bør derfor diskuteres med lægen for hver enkelt kvinde ud fra individuelle fordele og risici. Pga. brystkræftrisikoen bør behandling i mere end 5 år nøje vurderes ud fra almen velbefindende, disposition til hjertekarsygdomme, brystkræft og knogleskørhed. De nye engelske resultater kan medføre øget behov for mammografi eller ultralyd af brystet under hormonbehandlingen.

Lægemiddelstyrelsen anbefaler i en skrivelse fra dec. 2003 kun hormonbehandling til kvinder med generende hede-svedeture, og i en så kort tid som mulig og med lavest mulig dosis.

Valg af behandling i tredje fase

Behandling kan gives som almindelig sekvens kombinationsbehandling med ledsagende månedlig blødning. Nogle år efter menopausen kan lægen også forsøge behandling, der mindsker blødningsgenerne gennem kun kvartalsvis blødning. Princippet ved kvartalsvis blødning er, at gestagen-hormonet i kombinationsbehandlingen tilsættes hver 3. måned mod månedlig indtagelse i den almindelige sekvens-behandling.
Hormonbehandling helt uden blødning foretrækkes dog af de fleste kvinder. Bødningsfrihed opnås med hormonpræparater, hvor tabletterne indeholder samme hormonmængde hver dag og som tages uden pause. Alternativt kan hormonspiralen kombineres med østrogen plaster eller gel, hvis tablet indtagelse ikke ønskes. Forebyggelse af knogleskørhed synes lige så effektiv med en østrogen dosis, der kun er det halve eller mindre af den mængde, der traditionelt har været anvendt for at forhindre hedesvedeture. "Lavdosis-HT" er dog også blevet tiltagende accepteret som det bedste behandlingsprincip. Blødningsfrihed kan også opnås med et særligt præparat (Livial®), der virker både som østrogen og gestagen hormon, og som samtidig har en lille smule effekt som mandligt, hvilket kan påvirke humør og energi gunstigt.
Endelig kan blødningsfrihed opnås med anvendelse af østrogenlignende stoffer SERMS (= selective estrogen receptor modulators)(Evista®), der dels har østrogen effekt på knogler, dels anti-østrogeneffekt på brystet. SERMS er i øjeblikket kun godkendt som forebyggelse over for knogleskørhed.

Behandling af gener fra blære og skede

Gener fra blære og skede ofte iform af tørre slimhinder og øget risiko for blærebetændelsen, der typisk optræder efter 60 års alderen, kan effektivt behandles med lokal østrogenstikpiller, østrogenring, creme eller evt. tabletter indeholdende et mildt østrogen hormon (østriol). På grund af den lokale effekt kan østrogenbehandlingen anvendes alene, idet slimhinden i livmoderen ikke påvirkes.
Foruden virkningen på irritationssymptomerne i skede og blære har behandlingen en vis virkning på ufrivillig vandladning, hvis det ikke er nedsynkning af blære og livmoder, som er hovedårsagen til vandladningsgenerne.

Sven O. Skouby
Overlæge, professor, dr.med.

Revideret oktober 2007
Resultater fra WHI undersøgelsen:
Kliniske fordele og ulemper ved HRT. Forskel i antal hændelser pr. 10.000 kvinder pr. år

Ulemper

Hjertekarsygdomme +7

Apopleksi +8

Veneblodprop +18

Brystkræft +8

Fordele

Kræft i tarmsystemet -6

Knoglebrud -5

 Udskriv  E-mail

Patientnyheder

Sundhedsstyrelsens vejledning om p-piller

Vejledende materiale til læger og p-pillebrugere om p-piller

Læs mere…

Ny hjemmeside = nyt log ind

Velkommen til DFKO's nye hjemmeside.

Bemærk venligst at dit log ind til den gamle hjemmeside ikke kan benyttes.

I weekenden 29.-31. august udsendes nye log ind-oplysninger inkl. en kort vejledning til alle DFKO's medlemmer via e-mail.

Ændring i HPV-vaccinations­programmet

til et to-dosis program

I det danske børnevaccinationsprogram er HPV-vaccination til piger placeret i 12-års alderen, og pigerne i denne aldersgruppe skal fremover kun have to stik med HPV-vaccine mod tidligere tre stik.

Læs mere…

Gratis vaccination årgang 1993-1997

Piger, der ikke er vaccineret i årgang 1993-1997 tilbydes gratis HPV vaccination i 2014-2015.

 

Fysioterapeuter med bækkenbunden som speciale

Liste over Fysioteraputer_med_baekkenbunden_som_speciale

Kalender

Næste møde i GYN klub regi

Start: Fredag d. 31. oktober kl. 11.00
Slut: Lørdag d. 1. november kl. 13.00
Sted: Hotel Hesselet, Nyborg